Table-selection fail og sommerferie

Kære TXP'ere,

Så er det langt om længe blevet tid til endnu et blogindlæg fra min hånd, frisk i pressen efter en lang og velfortjent sommerferie.

Jeg har, som de vil vide på De Gule Granaters Højborg aka. Texas Poker-kontoret, ikke tilbragt megen tid ved bordene de sidste tre- til fire uger, da jeg valgte at hive stikket ud og drage på ferie i Frankrig med min kæreste og familien.

Der har defor ikke været så meget at berette om fra den maltesiske livepokerscene på det seneste.

Tourney-bust og besøg på kirkegården

Umiddelbart før jeg drog afsted mod den franske riviera blev det dog til en enkelt større tour på Casino Portomaso, hvor jeg som jeg også har beskrevet i en anden tråd her på siden blev bad-beatet ud på sprødeste vis af en italiensk spradebasse, der valgte at knække mine konger med hans femmere i en altafgørende pot på (næst?)sidste level af Dag 1.

Det blev derfor ikke til den store gevinst for mit vedkommende i den ombæring, og istedet kunne jeg glæde mig over at to af mine poker-buddies hernede fra - Anna Colley fra Norge og Fabien Mezanger fra Frankrig - begge klarede sig til finalebordet, hvor de endte med at sikre solide pengepræmier og en smule ære til den lokale livescene for næsen af de åh-så-pokkers-irriterende italienere!

Det blev også til et par enkelte cash sessions inden min ferie. De første par aftener gik helt efter planen, og især en enkelt session reddede både mit indskud i den føromtalte tour plus lidt ekstra krydderi til bankkontoen.

Dog skulle jeg hurtigt få ørene alvorligt i maskinen i mit sidste live-forsøg inden Frankrig, da jeg i en spontan beslutning forsøgte at skifte de efterhånden så velkendte lokaler på Portomaso ud med et besøg på Dragonara Casino.

Dragonara er St. Julians' andet store casino, og især før i tiden var der som regel altid et saftigt live-spil at finde i casinoets støvede lokaler.

Klientellet bestod hovedsageligt af lokale spiller blandet med gæster fra nabo-hotellet - mest israelere, amerikanere og italienere - og det er i sig selv rent guf for en fyr som mig.

Efter Portomasos nylige renovering er Dragonara dog blevet til lidt af en kirkegård da stort set ingen lokale spillere gider gå derned mere, og istedet kører der som regel nu blot et enkelt bord hvis man er heldig.

Det skulle dog ikke lave om på at jeg liiiige skulle give det et skud med min norske makker - en beslutning vi hurtigt skulle komme til at fortryde…

"Where are you from?"

Vi ankommer omkring midnat, og finder som ventet et enkelt €1/€3 bord kørende, med kun seks spillere. En enkelt er en franskmand - solid, men ikke specielt uoverkommelig - som jeg kender, resten tilsyneladende turister. Helt fint.

Vi sætter os, begynder at smage på sammensætningen, men lynhurtigt går det op for mig at der er noget, riv-rav-ruskende galt. Tre og fire-bet-faktoren er skyhøj, der bliver floatet stort set alle flops, og der skal kæmpes benhårdt om alle pots.

Det er mildest talt et rigtig, rigtig hårdt spil. Nedtur.

Som det er normalt, så foregår al snak på engelsk, men alligevel får jeg en mistanke om der er et eller andet, jeg burde genkende. Min mistanke bliver efter godt to timer bekræftet, da en bulgarsk spiller spørger min sidemand hvor han er fra og så er det, at ti-øren langt om længe falder.

"Denmark" siger han.

"Hmmm" tænker jeg…

Jeg kigger på ham, og han griner. Han har for længst luret at jeg er dansker, da jeg har snakket dansk med min norske ven. Han kigger derefter ned for enden af bordet, og straks kigger to af de andre spiller ned i deres stacks og prøver at undgå øjenkontakt.

"Sidder der to mere dernede for enden?" spørger jeg højt, og bordet flækker af grin. Den er go' nok. Vi sidder fire danskere på et bord med otte spillere, og det har taget mig mere end et par timer at fatte det. Uheldigt.

De tre kender ikke hinanden, og spiller ikke unfair. Men det viser sig at de alle tre er online-pros, som har fundet hinanden i en brandert et par dage før. De kører bordet fuldstændig over, og min aften ender da jeg tre-barrel-bluffer ind i den ene på et 3-2-Q-Q-T board med AK og han kalder mig iskoldt med 44. Owned.

Det stunt koster mig næsten hele stacken, og sekundet efter ryger resten og jeg er €300 nede. Min norske ven har på dette tidspunkt smidt €800, og vi nikker genkendende til hinanden i et ydmygt signal om at nu er det nok.

"If you can't spot the fish..."

Vi takker pænt for spillet, og lusker ud i den maltesiske nat. Til den dag idag er jeg stadig sikker på at de tre danske hajer har high-fivet hinanden og grint deres røv ud af bukserne efter vi forlod bordet… Øv-bøv.

SIden da stod den på ferie. Jeg hev stikket ud, slukkede telefonen og lagde al snak om poker på hylden efter en mildest talt demoraliserende oplevelse, der må tjene som lærepenge i den ædle kunstform, der hedder table-selection.

Poker på Malta er nemt og profitablet når det spiller og man har det rette bord, men som denne lille anekdote beskriver, så kan man også komme grueligt galt afsted hvis ikke man passer på og har øjne og ører med sig.

I fremtiden bliver folk spurgt hvor de er fra, og er de musestille og fra DK, ja så er det nok tid til enten at pakke sig eller skrue ned for charmen for det var en oplevelse som jeg bestemt gerne havde været foruden.

Jeg gik fra at være haj til fisk endda uden at ane det, og det har unægteligt givet stof til eftertanke. Dog er jeg fortsat ved godt mod, og lysten til at komme på casino er så småt begyndt at melde sig igen, for selvom det gjorde ondt, så er jeg stadig oppe og der er stadig masser af værdi i spillene - det er bare med at vælge det rigtige bord!

Tak fordi du gad læse med, og held og lykke ved filten indtil næste gang.

- Davidzilla. 

Skriv en kommentar
Sir Hardtrance, tir, 12/07/2011 - 15:11

Øv mand..

Men trods alt lyder det da som en sjov tur.

Fed historie..

Istappen, tir, 12/07/2011 - 15:14

Skal vi snart på Portomaso og spille igen? Jeg får en god lyst til livepoker, når jeg læser dine blogs Smile

Sonne10S, ons, 13/07/2011 - 12:03

Selvom det kom til at gøre ondt så er det jo en meget god erfaring at gøre sig, så den fejl laver du IKKE igen Wink

ErikSmith, ons, 27/07/2011 - 15:06

Fin blog David! Din stil passer bedre til loose-passive end loose-agressive vil jeg også tro. Det bliver hurtigt uhyggeligt og de har sikkert spillet under deres vanlige limit... endnu en skidt faktor for win-raten.

GG!