Downswongssss

Min tur til at ramme "The Doom Switch" - men hvordan kommer man videre?

 

Vi har alle været der. 

Inde i en dårlig stime, usandsynligt uheldig, i frit fald, iskold, helt derude hvor der bare ikke er noget, der dur, ramt af århundredets cooler. Der er noget galt med universet og det er dig, det går udover. Det er lige gyldigt hvad du stiller op, der er ikke noget at gøre. Du er ikke herre over hvor hårdt du bliver ramt eller hvor længe det står på. 

I perioden op til TexasPoker's Malta-tur var  jeg inde i sådan en stime. Efter at have slået live-spillene på Malta i et lille års tid begyndte jeg pludselig at tabe. Stort og ofte. Jeg kunne ikke forstå hvorfor, og kunne kun få øje på nøglespots, hvor jeg - for at sige det ligeud - havde været fucking uheldig.

Det hele kulminerede på en søndag eftermiddag, hvor jeg mødtes med Erik Smith til en session på Portomaso. Erik var på besøg for at spille WPT'en, og var selvfølgelig klar på en omgang cash.

Erik og jeg har kendt hinanden rigtig længe, og det var ham, der lærte mig at spille Hold'em for snart 15 år siden da vi gik på efterskole sammen. Han er en yderst succesfuld pokerspiller og har resultater som vi alle sukker efter. Det er nemt at komme til at ligne en fisk når man spiller med spillere som ham.

Det var selvsagt præcist hvad der skete. Spillet var ikke specielt hårdt, men det var heller ikke blødt. Jeg var i humør, men var påvirket af en række dårlige resultater og havde ikke lyst til at tabe penge. Overhovedet. 

Den kombination kommer der sjældent noget godt ud af, og det lykkedes mig da også at smide +€600 i løbet af den aften. Og jeg lignede en klovn hele vejen igennem. Jeg har ikke styr på hvor mange hænder jeg fejspillede, hvor mange penge jeg tabte på ikke at være villig til at investere i mine hænder, eller hvor mange gange jeg simpelthen traf de komplet forkerte beslutninger i de allervigtigste spots.

Erik, på den anden side, vandt €1,200 og kørte mere eller mindre bordet over.

Senere fulgte WPT'en, og jeg ramte cash-bordene igen. Spillene var hårdere end normalt, men jeg var træt af ikke at ku få det til at fungere, og tænkte jeg kunne spille mig ud af krisen. Det var - igen - en rigtig dum idé. Jeg smed et buy-in hver aften, og lavede igen så mange fejl at det var helt til grin. Min dårlige stime fortsatte.

Det skal på dette tidspunkt siges at jeg også var uheldig. Jeg skal spare jer for badbeat-historierne, men jeg nåede et punkt hvor jeg tabte kunne komme ind med top set i €900 pot og tabe. Jeg tabte en €650 pot med en floppet nutflush til runner-runner fuldt hus, etc.

Men. Jeg spillede også fucking ringe. Kombinationen af ikke at være villig til at tabe mere og alligevel ikke trappe ned eller simpelthen ikke spille kostede mig mere end hvad uheldet var skyld i alene.

Jeg var slået ud af kurs, og havde lang vej tilbage til mit A-game. Jeg havde brug for råd, og fik det fra en lang række af mine nærmeste, inklusive min kæreste som aldrig har spillet en eneste hånd poker. 

Erik var en af dem som lagde øre til mit tuderi, og han gav mig en række gåde råd. Alle har været der, men ikke alle er lige gode til at håndtere det, og frem for alt, lære noget af det, men mine samtaler med folk som ham hjalp mig til at forstå at jeg skulle lære noget.

Han foreslog blandt andet at jeg satte mig ned og skrev mine nøglehænder ned så jeg kunne analysere hvad der skete. Det var et rigtigt godt råd, og det har hjulpet mig til at se at jeg var ude på et sidespor i en række af mine tankeprocesser. Det hjalp mig til at indse, at hvis ikke jeg holder mig til mig koncept og er tro mod mit eget spil, ja så fungerer det ikke længere. 

Jeg havde en tilsvarende snak med TXP Thomas aka. Texas-Thomas aka. Istappen fra Malta aka. Tudeprinsen fra Tripoli, som fortalte mig et par interessante ting. Blandt andet at han syntes jeg var for overmodig i mit spil og at jeg forsøgte at udspille folk i alle hænder. Han havde 100% ret. 

Et lignende råd kom fra en bruger herinde, som jeg har lært enormt godt at kende i min tid på Malta, nemlig "mufufu". Vi havde en periode hvor vi kørte noget 50/50 i live-spillene hernede, og et indspark fra ham lød på at jeg havde bevæget mig over i den løsere ende på grund af vores aftale. Han havde også 100% ret.

Jeg indså takket være disse råd og inputs at jeg var blevet for overmodig. Det tog mig lang tid og mange lommesmerter at indse det, men lige præcis det understreger blot hvorfor jeg bør lære noget af det her.

Downswings er uundgåelige, og vi bliver alle ramt i ny og næ. Men det kan også vise sig at man gør noget helt galt selv, og jeg kommer fremover til at være yderst opmærksom på om dette er tilfældet eller ej.

Næste gang jeg begynder at tabe - for det vil ske - så kommer jeg til som noget af det første at sætte mig ned, kigge på mit spil og tage mig god tid til at forstå hvad der er på færde. Hvis jeg kan stoppe en dårlig tendens før den bliver til en vane, eller hvis jeg kan få sat en prop i et leak, ja så kan jeg forhåbentlig spare en hel masse penge. 

Mine råd til folk, der bliver ramt af downswings er derfor disse: 

1) Tag dig tid og grundighed til at analysere dit spil. Skriv det ned, kig på det igen og igen, led efter fejl og mangler, og vær kritisk. Det kan tage lang tid i praksis, men det er det rigtige at gøre hvis du er seriøs med dit spil.

2) Snak med andre pokerspillere om dit spil, hvis de gider lytte. Gem badbeats'ene til en anden gang, og vælg stedet situationer hvor du er usikker på din linie og gerne vil ha' råd. Der er meget at komme efter hvis man blot lytter til andre. 

3) Tag en pause. Lad være med at tro at du kan ride bølgen af uden at gøre en indsats for at komme på rette kurs igen. Det er i mine øjne bedre at investere sin tid i at analysere ens spil, end at sætte sig og bare tænke "nu vender det snart".

Det er selvfølgelig blot råd, men jeg er kommet igennem mit største downswing nogesinde takket være dem. Og takket være andre pokerspillere som har haft tid og mod til at fortælle mig tingene som de er, og hvad jeg selv kan gøre ved det.

(En lille note: Jeg må indrømme at der er langt mellem snapsene når jeg blogger herinde, men ikke desto mindre vil jeg stadig forsøge. Jeg er som nogen af jer ved flyttet fra Malta og til München da Chefen fik et lækkert job i det tyske, så lige pt. er der ikke meget live-grinding på programmet. Det er ingen kasinoer i Bayern overhovedet (lol-lovgivning), så jeg skal til Salzburg hvis jeg skal på kas... Jeg ryger helt sikkert afsted, men indtil da er det tilbage til online-grinden. Mere om det næste gang).

Skriv en kommentar
andrewdk, man, 14/11/2011 - 19:12

Rigtig god blog. Lækkert at sparringen med din pokeromgangskreds har hjulpet. Lyder som lidt af et mareridt indtil da.
Held og lykke i München.
Jeg var ikke klar over at Bayern havde deres egen lovgivning hvad angår Casinopoker.

Istappen, man, 14/11/2011 - 19:30

Skidegod blog David.

Intet kan få en til at miste selvtillid som at løbe som en 250 kg mand uden knæskaller, og intet kan få en til at spille uden omtanke som en heater kan. At holde fingeren på pulsen og begge ben på jorden er nøglen til succes i poker. Altid forsøge at udvikle sit spil ved at tale det igennem med spillere på sit eget niveau - eller derover - og ved at analysere på de store pots (tabte som vundne) er altafgørende. Det kan være svært i live poker, fordi man ikke har de samme analyseværktøjer som man har på sin computer, men en notesblok i baglommen kan løse dét problem. Så kan man altid huske hænder med 100% nøjagtighed og gengive dem præcist i samtaler med ens pokerbuddies - eller på TXPs forum Smile

Jeg glæder mig meget til at læse om dit fremskridt ved bordene online i den kommende tid. Sig endelig til hvis du har brug for at snakke noget igennem. Jeg er muligvis Tudeprinsen fra Tripoli, men hvis jeg kan noget, så er det at forholde mig kritisk til andres spil - og mit eget. Wink

Ses vi i øvrigt i Århus i julen? Jeg foreslår at du spiller med i Royal Christmas Poker Tour på Casino Royal hvis du er i Smilets By i dagene omkring d. 9 december.

Fingers crossed!

Pokers Triple Threat
Triple T.
TykkeTexasThomas!

Sir Hardtrance, man, 14/11/2011 - 19:36

Kender det kun alt for godt. Til sidst føler man at man overhovedet ikke kan en skid.

Davidzilla, man, 14/11/2011 - 20:32

Det er så sandt som det er sagt, Prins Thomas.

At holde begge ben på jorden uanset hvilken vej variansen går er alfa-omega. Og ja, du har måske nok ret i at det er en smule sværere at have analysen lige ved hånden når man gebærder sig mest med live poker da man ikke har HUDs etc, men det bør alligevel ikke være en undskyldning for ikke at tænke sig om når ikke det går som det bør.

Og så er det fedt at ha folk som dig og Mogens omkring én, som ikke er bange for at sige tingene som de er.

Bloggen er som du ved en anelse gammel, og jeg fik vendt skuden igen inden jeg rejste fra Malta. Nu venter der en ny karriere online, forhåbentlig spædet til med lidt ture over grænsen. (@Andrew: Alle bundesländer har forskellige lovgivninger, både mht. live og online, jeg har bare trukket nitten med Bavaria).

Juletour på Royal lyder bestemt som en mulighed - sålænge de ikke vil ha' 20% i drikkepenge når jeg klonker lortet! Smile

Tomatborgen, tir, 15/11/2011 - 10:27

Særdeles god blog. Rammer plet i et ømt emne - downswings - som vi alle kender. Men ofte er det svært at sætte ord på. Man kan derimod godt sætte tal på det - og også fornemme det på den knapt så rare måde.

Man siger jo, at de dygtige spillere altid vinder på den lange bane. Det tror jeg på. Men den korte bane er ofte længere, end man aner.

DrunkSon, tir, 15/11/2011 - 15:09

Super blog, der samtidig prikker til vores dårlige samvittighed.

Godt at du kom videre, og fik vendt svinget.

Mufufu, tir, 15/11/2011 - 22:02

Fin blog David - Håber du hygge dig i det Tyske.

Kan være jeg kommer ned forbi til CL Finale.

ErikSmith, man, 21/11/2011 - 03:21

God blog David!

Jeg er selv i gang med at pudse mit NLHE spil så jeg kan slå spillet online og rense af som i gamle dage, hvor spillene var en anelse lettere online. Vi ses bro