Nedtrapning

Da jeg efterhånden har spillet poker nogen år har jeg gjort mig nogen dyre erfaringer.

 

Det, sammenholdt med det faktum at jeg arbejder på 2-holds skift, og at der ikke kommer nogen ændring i min arbejds situation det næste lange stykke tid, har gjort, at jeg nu har valgt at tage mine forholdsregler for ikke at blive ved med at smide penge i det store hul, som hedder.

 ”Nu er jeg træt og skal snart i seng, mon ikke jeg lige kan slå de næste 20 ud ved at blive super aggressiv og spille alle hænder.”

Det er en fejl jeg har haft kendskab til gennem hele min pokertid, men som jeg først gør noget ved nu.

 

Planen er nødtvungen nedtrapning.

 

Jeg spiller kun turneringer på dage, hvor jeg har fri dagen efter, eller søndag, hvor jeg skal arbejde eftermiddag ugen efter.

 

Derfor vil jeg ganske naturligt ikke have så meget at byde ind med på forum, men følger med vekslende interesse hvordan alle andre på forum klarer sig i den.

 

Jeg har nu spillet sådan et stykke tid, og kan konstatere, at roen ved, at jeg ikke skal i seng til et bestemt klokkeslet har gjort godt for mit spil. Foreløbig har jeg det sådan, at jeg de fleste aftener spiller lige op med mine buy in, i forhold til mine gevinster.

Dette er et kæmpe fremskridt i forhold til at jeg altid tidligere når jeg skulle på job prøvede at fremskynde en afklaring af om det var en turnering jeg skulle gå efter, eller om det var en jeg bare kunne smide væk, da jeg alligevel ikke ville vinde.  Nu går jeg efter at komme i pengene hver gang. Også selvom det er tydeligt at det bliver svært at kæmpe sig til tops i en turnering.

Det burde jo være en selvfølge, at det gør man, men jeg har mange gange på efter rationalisering kunnet se, at jeg somme tider (alt for ofte) har været på udkig efter en hånd jeg kunne tillade mig at ryge ud på. Ja, det lyder vanvittigt, men når man sidder i den tunge ende af feltet. Klokken er 22 og man burde gå i seng for uret ringer om 7 timer. Så er det altså meget let at finde på undskyldninger for at finde den seng.

 

Derfor ALDRIG turneringer når jeg skal tidligt på job dagen efter.

 

Dette gør så, at jeg for eftertiden ikke kan gå efter samlet liga præmie, men for hyggens skyld gerne spiller enkelte turneringer i diverse ligaer. Jeg synes jo stadig dette er Danmarks Bedste og Hyggeligste pokerforum.

Det eneste pokerforum hvor der er plads til alle.

 

GL derude.

Pas på.

Daddyo, nu med… lidt… mere tålmodighed. 

Skriv en kommentar
Olando, søn, 06/09/2015 - 21:14

Fin blog.

De mange timer der skal bruges for at komme dybt i tours er klart en af årsagerne til at det er ekstremt sjældent jeg spiller tours. Jeg vil gerne kunne stoppe når jeg bliver træt eller begynder at kede mig, og i MTT bestemmer man jo ikke selv.

Drop turneringerne og spil nogen cashgames istedet

andrewdk, søn, 06/09/2015 - 21:48

Rigtig god beslutning!
Og selvom det nu bliver til mindre poker - så tror jeg det på lang sigt det bliver til større gevinster.

DrunkSon, man, 07/09/2015 - 02:13

Hvor har du bare ret, og jeg har selv tænkt det samme mange genge. Men det er bare så svært at overholde.

Jeg tænker tit, at nu skal jeg have 100% fokus på poker, men alligevel ender jeg med at tjekke mail, facebook m.m. samtidig.

Held og lykke med det, håber du kan overholde det.

SatansYngel, man, 07/09/2015 - 13:38

Fin blog og noget tror jeg alle kan tænke over.

Som vi sikkert efterhånden alle har erfaret, så er poker ikke noget man vinder i hvis man ikke er fokuseret. Selv om man er lidt træt eller ikke lige helt har tiden til det, så skal der lige spilles lidt og resultatet bliever derefter.

1. prioritet - har du tid til det?

2. prioritet - er du frisk til det?

3. prioritet - kan du få lov til det?

svennobassovitz, man, 07/09/2015 - 16:21

FIn blog og sikkert en velkendt problematik for alle os med familier og arbejde at passe.... Mit personlige kompromis er at spille MTT Sngs... 45/90/180 spiller meget som MTTs i starten og er glimrende træning til rigtige MTTs med store felter.... Især 180 erne er meget MTT agtige ....

Kender man lænden på disse kan man selv bestemme hvor lang ens session skal være... EX ved jeg at mine 45 ere varer ca 5 kvarter hvis jeg vinder dem .... og ofte noget kortere .... skal jeg i seng kl 22 regger jeg til den sidste kl 21 .... HVIS man så kommer et kvarter senere i seng så er det jo til at leve med Wink

Samme session beregninger og længder kan laves for 180 man der spiller meget lig en alm MTT

daddyo, man, 07/09/2015 - 19:44

Det lyder som et godt alternativ. Smile

Det kræver vel at du spiller på Pokerstars, for der er ikke andre sider der har start på MTT SNG ret tit.