Poker, hvor vil du hen?

Fortiden

Jeg kender egentligt ikke pokerens historie og den interesserer mig heller ikke synderligt. Online har jeg heller ikke været med fra begyndelsen, alligevel er der i løbet af de 6 år jeg har været med i gamet sket ting og sager.

Jeg har set flere netværk og sites dø ud. Det første netværk jeg husker led døden var Cryptologic. I bagklogskabens ulideligt klare lys gjorde det netværk også alt forkert. De glemte simpelthen hvor pengene skulle komme fra og begik nærmest selvmord ved at overdøse de store grinders med valueback og i samme omgang glemte de at få lokket nye kunder ind i butikken.

På trods af dette skræktilfælde fortsatte mange netværk med en lignende politik. Jeg spillede selv i mange og hos Fortune Poker, der hører hjemme hos Boss media. Netværket er godt nok ikke dødt, men i forhold til ”de gode gamle dage” er trafikken i dag meget ringe. I sidste ende måtte jeg tage konsekvensen og finde et nyt netværk.

Nu står jeg så igen i lidt samme situation. Dog er baggrunden for Ongames nedtur en lidt anden end både Cryptologic og Boss Media, men alligevel. Med det der lignede en generel nedtur for online poker, er flere markeder i de seneste år blevet ringfenced i større eller mindre grad (Især er italienerne, spanierne, grækerne og amerikanerne savnet).

Jeg kan i øvrigt ikke huske om det var på forum eller i en privat Skype-samtale med ThomasTXP/Istappen at vi, i forbindelse med liberaliseringen af det danske marked, snakkede en smule om hvor markedet bevægede sig hen. Frygten gik især på at Stars ville ende med at styre markedet i en monopollignende tilstand.

Fremtiden

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan det specifikt ser ud på det danske marked, men da jeg i forbindelse med min søgen efter et nyt spillested var forbi Pokerscout.com, opdagede jeg noget interessant.

For faktisk ser det slet ikke så skidt ud endda. En stor del af de ti største netværk har nemlig oplevet en pænt stigende trafik. Samtidig er Full Tilt vendt tilbage (dog ikke i DK) og der er kommet en række nye netværk (igen ikke med dansk licens).

På trods af en i forvejen stor spillerbase, ligner PokerStars dog den spiller på markedet med den største fremgang (ca. 20% i løbet af det sidste halve år). Efter min mening er det dog ikke så mærkeligt. Man hører jo nærmest dagligt om software problemer af den ene eller anden slags på stort set alle de andre netværk. Især PartyPoker, som ellers er tredje størst, virker til at være ret ustabil.

Da jeg så de tendenser, kunne jeg ikke lade være med at tænke på om dette også var et tegn på at den berømte finanskrise efterhånden kan blive lagt bag os. Bevares, der er stadig kæmpe problemer rundt omkring, men det virker som om kurven så småt er knækket.

Selvom det har lange udsigter kan vi måske også i fremtiden forvente at se de amerikanske spillere tilbage, hvilket naturligvis vil være et kæmpe boost til markedet. Derudover må der i asien være et kæmpe latent marked for pokeren.

Nu har jeg aldrig været den store casinogænger, men rygterne går da på at asiaterne er mindst lige så glade for at gamble, som alle os andre. Når væksten i området samtidig er markant og flere og flere rammer en levestandard der ligner vestens (eller højere), bør det naturligvis give nogle muligheder.

De værste dommedagsprofeter har længe messet at online pokeren var på vej i graven, at der ikke længere ville være penge i poker osv. Jeg kom måske aldrig til at opleve  online pokerens gyldne dage, men jeg er nu ret optimistisk for fremtiden.

Jeg håber især udbyderne har lært noget af fortidens fejl og frem for alt vil bruge noget krudt på at lokke nye kunder i butikken. Derudover bliver PokerStars’ konkurrenter simpelthen nød til at komme op i gear, når vi kigger på softwaren. Sker det, tror jeg for alvor at online pokeren kan opleve sin anden ungdom.

Go poker og GL derude!

Skriv en kommentar
andrewdk, tor, 14/02/2013 - 16:11

Dejligt med en optimistisk blog, på et område hvor jeg ellers synes der er meget pesemisme.
Er i øvrigt enig i det meste.

RockogRul, fre, 15/02/2013 - 17:04

Jeg håber at du har ret. Der ligger virkelig et potentiale ved at få USA og Asien åbnet op, men der skal også være en adgang til andre europæiske lande, såsom Spanien og Italien.

Jeg kan desværre se en utrolig dårlig tendens ifht. sng aktion rundt omkring. Spillene fra 50 dollars og opefter er virkelig blevet hårde og er reg infested. På ongame er aktion virkelig ved at tørre ud og kannibalismen hærger i en grad, så det er reg mod reg konstant for at nå vise rake mål. På stars er det den samme tendes og spillene er virkelig ved at være hårde. Dette kræver en virkelig god mental holdning og du bliver nødt til at være super alert og studere din spillere mere og mere.

Omvendt synes jeg at nogle af spillene er blevet lidt mere interessant, da du virkelig er tvunget til at ligge mærke til hvordan din modspiller spiller. Derudover er det gået op for mig at bestemte modstandere/regs ikke kan lide at spille i mod én og derfor har du faktisk en fin edge, når du spiller i mod dem. Omvendt er der også modstandere som jeg ikke bryder mig om at spille og oplever derfor det samme.

Jeg stemmer for en ny ungdom til pokeren!

LuckyDude, tir, 26/02/2013 - 13:02

Spændende blog - som altid Smile

Savner dog lidt svaret på spørgsmålet om "Hvor vil du hen med pokeren?" .. men det er nok et andet end det du svare på i blog'en Smile

Jeg er enig i at de fleste netværk skal gøre en indsats for at kunne match PokerStars - og det vil gavne online pokeren hvis det sker ved at et netværk kommer op og begynder at tage kunder fra PoekrStars i form af trafik.

Men ja, det vil til at starte med kræve en lige så stabil software - og en software der på mange måder hjælper alle spillere(gode som mindre gode) i at sætte softwaren op(auto rebuy, default bet size knapper for hvert street etc.). Tror langt hen af vejen at softwaren betyder mere for den dårlige spiller end for den gode - ud fra at den gode acceptere dårligere software hvis value i spillet er højere; mens den dårlige spiller ser på hvilken software der giver vedkommende flest muligheder inden for valg af spil på en platform(da man næppe sidder med flere platforme som (tabende) hobby spiller).

Problemstillingen er nok at man i disse trange tider fokusere på rentabilitet og ikke markedsandele ifht. PokerStars; hvilket gør at PokerStars ikke føålker sig presset på den front.

Så er jeg helt enig i at online pokeren kunne få stor gavn af en åbning mod øst, så vi fik flere asiatiske spillere ind på scenen - gerne kombineret med en åbning i USA.

Det vil være online pokerens svar på "second wawe" Smile