Konen vandt en ny cykel

Jeg er pludselig blevet hooked på crosscountry mountainbiking, og man kan jo ikke køre et par gange i ugen på en lånt cykel. Jeg er nødt til at have en, som er skræddersyet til min størrelse og mine behov, så jeg må have penge op af lommen.

Det kan kræve lidt overtalelse på hjemegnen, når man skal spendere i omegnen af 8-10.000 kr. på cykel og dertil hørende udstyr, hvis man i forvejen har en lidt stram økonomi, for ens bedre halvdel skal jo heller ikke snydes. Hendes cykel har nemlig også set bedre dage og trænger til en udskiftning.

Så hvad gør man? Jeg har ikke lyst til at trække dem ud fra rullen, og der skal samles temmelig mange flasker, for at få råd til en Kildemoes, som er damens foretrukne mærke, så den går ikke. Jeg er heller ikke sikker på, at Røde Kors vil se på det med milde øjne, hvis jeg ikke dukker op med bøssen næste gang, der er indsamling.

Der må tages andre og mere drastiske midler i brug, så jeg laver da et lille raketforsøg igen og vupti..... En time senere har jeg forvandlet 120$ til 1.300$, og cyklen til lillemor er i hus.

Skriv en kommentar
papacs, tor, 25/06/2009 - 11:11

Fedt!

MrNielsen, tor, 25/06/2009 - 17:53

WP Raketkonge

Mazter81, tor, 25/06/2009 - 23:05

Det er sgu skarpt det der mester...

BimBam, fre, 26/06/2009 - 08:37

Jo tak - Hun blev da også svært tilfreds, da jeg overbragte hende nyhedenSmile