En nybegynder fortæller

High Roller? Desværre, her står den på Mikro og Free Rolls . Min kæreste og bank ville myrde mig hvis det var anderledes.

Men okay, erfaringen hedder 6-7 måneder med poker, så mon ikke det vil være dum at smide 600 kr. efter en turnering på nuværende tidspunkt? Er 100 $ overhovedet High Roller? Det er det hvert fald for min tegnebog.

Strategien lige nu hedder altså Mikro turneringer og Free Rolls og jeg spiller kun Texas NL samt turneringer. Jeg fandt dog hurtigt ud af at Free Roll alene, det ikke er vejen frem. Der bliver jo spillet nærmest alt andet end det der bliver anbefalet i forskellige bøger og på forskellige hjemmesider. Jeg kalder det Cowboy-poker.

”Skyd på alt der bevæger sig og håb at du rammer først….”

Så Free Roll spiler jeg kun som træning. Jeg er nok ikke så meget ham der trækker seksløberen, men nok mere den forskræmte bankmand med hornbriller der ligger på gulvet og ryster når banken bliver røvet. Med andre ord, jeg spiller ”efter bogen” (sådan sat lidt på spidsen).

Nå men selv Mikro kan du jo ikke rigtig finansiere ved, i ny og næ, at vinde 0,28 $ i Free Rolls, så muldvarpeskindet måtte frem. Midt i juli røg der 200 kr. ind på Danske Spil! Ja du læste rigtigt, hele 200 kr. måtte jeg af med (de ville ikke tage mindre).

Resultatet her ved udgangen af august er så at de er vokset til 449,39 kr. Ja det er jo ikke rigtigt til udbetalingen til den Porsche der gerne måtte holde i garagen, men på den anden side, ja så har jeg heller ikke smidt de 200 kr. ud af vinduet…

Det bedste resultat kom på en og samme dag. To 1. pladser! En 1. plads i en Heads-Up turnering med 26 deltager og en 1. første plads i en Turbo med 60 deltager. De to alene gav overskud på 150 kr. 

Det bliver man jo så ikke den nye Gus Hansen af. Men på den anden side, hvilken bank ville give mig en forretning på 124 % på 1,5 måned? Tiden vil så vise om det er talent eller held…

Skriv en kommentar
DrunkSon, fre, 30/08/2013 - 20:10

Hej badpokerplayer,

velkommen til Texaspoker.dk og også til pokeren's spændende verden, der stadig er ny for dig.

Jeg er sikker på, at du har fundet det rigtige sted, da hovedparten at brugerne på TXP er lowroller's, eller som vi kalder det, hobbyspillere, som dig.

Brug forum, og alle vil stå klar til at hjælpe dig med alle de spørgsmål, der måtte dukke op.

Du lægger fint ud med at skrive en blog, det er kanon. Fortsæt endelig med det.

Velkommen og GL

RandomTilt, fre, 30/08/2013 - 20:33

Hej badpokerplayer,

Velkommen til, som Drunk siger så er du helt sikekrt kommet det rigtige sted, hvis du vil udvikle dit spil og dele erfaringer med andre ligestillede.

Super intro af dig og din tilgang til poker med en blog.

/RandomTilt