Livet på nederste hylde

Hej derude TXP

Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om mit liv fra et af de nederste trin på pokermiljøets stige.
Her hvor pokeren spilles på hobbyplan, her hvor der stadig ringes febrilskt rundt til vennerne når en god freeroll opdages
og her hvor alkoholen ofte får overtaget til diverse livegames, så alt hvad der hedder god poker og fornuftig bankroll management drukner i en sump af billige dåseøl og vin af tvivlsom karakter fra Superbest.
Med andre ord - velkommen til en verden hvor æslerne er mange og stjernerne er få.

Da der ligger gemt en lille mediehungrende Paradise Amalie i mig, så deler jeg naturligvis gerne Andrewdk´s Verden med alle Jer andre, selvom jeg er bange for at der bliver væsentlig længere mellem de frække scener i min verden i forhold til Amaliepigens.
Jeg vil dog ikke udelukke at jeg med mine pokeranalyser, kan komme til at lyde nøjagtigt ligeså spejlblank som den kære tøs Wink
 


Her sidder jeg tiltet og halvfuld til
en 200 kroners kælderturnering

Er jeg så selv et af de mange æsler eller en af de få stjerner her i bunden af pokerstigen?
Tjaa, den er svær at svare på.
Jeg er vindende SNG og tourspiller på de lave niveauer (5$-30Cash og har altid kunnet begå mig her.
Vender vi blikket mod mine evner i cashspil, så er det derimod en mere broget virkelighed.
Som den glade hobbyspiller jeg er, har jeg aldrig gidet sætte mig ind i installationen af en pokertracker,
så hvor stor plusset eller minuset er på den konto har jeg reelt intet begreb om.

At jeg på grund af den manglende pokertracker kan så  tvivl om mit cashregnskab er dog nok bare en benægtelse af hvordan virkeligheden forholder sig,
for hvis der fandtes et regnskab over mit cashspil fra min fem år lange "pokerkarriere", så er jeg desværre ret sikker på at
bundlinjen ville vise et stort solidt minus.
Heldigvis for min privatøkonomi, går det meste af min pokertid dog også med SNGer og Tours.


Jeg sidder ved et finalebord bagerst i billedet
og drømmer om de 2500 kroner der er til vinderen

Hvordan ser pokerlivet så ud for en 33 årig hobbyspiller, der hverken har børn eller kæreste at tage hensyn til?
Kort ridset op så har jeg først og fremmest et fuldtidsjob på 35-45 ugentlige timer med meget forskellige arbejdstider der skal passes, og ud over disse arbejdstider kan jeg så putte min andre aktiviteter ind.
Aktiviteter der for en ungkarl som mig består af venner, druk, poker og træning (yeah right)

I nogle perioder vælger jeg at nedprioritere venner og druk, mens jeg giver den gas med poker efter arbejde, og i andre perioder så er det pokeren jeg vælger at skubbe i baggrunden, hvor vennerne og byturene så bliver prioriteret højest.
En ret simpel og ukompliceret opskrift - og kedelig vil nogle sikkert mene.
Derudover spiller jeg med i to private klubbers turneringer, der for begges vedkommende drejer sig om turneringer i 200 kroners klassen, der bliver afholdt cirka en gang om måneden.

Det var de korte linjer omkring mig.
Jeg ser frem til at blotte min verden herinde Crown

Skriv en kommentar
Phantastisk, søn, 16/01/2011 - 11:03

Rigtig god blog Smile

Dejligt med en uhøjtidelig tone og en masse humor

Se frem til mere fra din side Wink

Mazter81, søn, 16/01/2011 - 11:47

Superfed blog Andrew

hpmors, søn, 16/01/2011 - 13:41

skide hyggelig blog, og dejlig uhøjtidlig som Phantastisk siger Smile

tigerfinn, søn, 16/01/2011 - 13:42

Den måde at spille liveturneringer på kender jeg godt..................... Big smile Beer

Glæder mig til flere afsløringer............... Wink

Sune Berg Hansen, man, 17/01/2011 - 19:51

Hyggelig blog!

Det lyder som om du hygger dig og det er sgu noget af det vigtigste! Jeg har selv helt vildt svært ved at spille 'for sjov' - og det gælder både poker og skak, så er egentlig lidt misundelig.

powah, man, 24/01/2011 - 14:31

Zubarfly hylder din blog!