Italiensk for begyndere

Mens store dele af TXPs brugere chiller på Malta med øl, poker og hvad dertil hører,
så vil jeg fortælle lidt om min egen tur til Malta i sidste måned.

Der er mange historier at tage fat på.
Jeg kunne fortælle om min første aften dernede, hvor jeg endte til 2x30 års fødselsdag, hvor en fra TXPs crew skulle fejres og hvor jeg fik kigget dybt i den fri bar.
Jeg kunne også fortælle om den den 50+5 euro turnering jeg deltog i med ThomasTXP,
hvor jeg tidligt taber med et set i 4ere til en flush, hvorefter jeg lige nøjagtig kan betale bigblind i næste hånd. En times tid senere sidder jeg med en stack der er solidt over average, for til sidst 2 pladser fra pengene at ende all in med 1010 mod en løs Italiener med J10, som klonker knægten på river.

Jeg har dog valgt at fortælle lidt om turneringen Poker Live Adventure som er arrangeret af det for os danskere ukendte site Goldbet/Goldwin.
Turneringen var dog også primært besat af Italienere. Jeg vil tro omkring 80% af deltagerne kom fra italien.
Resten var mest en blanding af lokale maltesere, skandinavere og britter.

Egentlig burdet jeg ikke have spillet dette event, som lå i den sidste weekend på min Maltaferie.
Jeg havde på forhånd bestemt mig at jeg kun skulle spille, hvis jeg cashede i en af de andre turneringer i løbet af ferien eller hvis jeg ville lave overskud nok på grindaftenerne hjemme hos ThomasTXP.  
Ingen af delene var tilfældet, og så var der ganske enkelt ikke luft nok i økonomien til dette 300+30 Euro event på denne ferie.
Dagen før PLA eventet tilbød ThomasTXP dog at han kunne låne mig til buyin, og hans eneste betingelse, ud over at han fik pengene igen, var at han ville få 10%, hvis jeg skulle ramme FT.
Det tog mig ikke mange sekunder at sige DEAL !

Så fredag til dag 1A kunne jeg stille til start i turneringen sammen med ThomasTXP, Crasha, Davidzilla og nogle andre danskere fra bettingindustrien.

Blindlevels var 35 minutter, startstack 25.000 og første blindlevel 25/50,
hvorefter blinds steg blødt på dag 1.
Så masser af mulighed for at spille poker.

Jeg fandt frem til mit bord, og det første jeg fik øje på var en italiensk pige der kom til bordet,
med numsen vuggende i et par slidte jeans.
Jeg kunne tydeligt se at der ikke var tale om en classy tøs fra det indre Milano;
makeup'en var en anelse sjusket og indiskret, og blikket i hendes øjnede fortalte at hun var en pige med livserfaring på alle tænkelige måder.
Med andre ord, lige min type!


                                                            Til venstre svenske Carl og til højre den syditalienske skinke

Tøsen viste sig at være en habil pokerspiller, der spillede god agressiv poker og ikke var bange for at stikke ud med et stonecold bluff.
Efterhånden begyndte andre også at indfinde sig ved bordet.
På min venstre side satte sig en Italiener ved navn Fransesco.
Fransesco havde halvlangt tilbagstrøget vokset hår og en fin skuldertaske,
som jeg ville have overvejet at købe i gave til min søster, hvis jeg havde set den i en butik.
Jeg var dog ikke i tvivl om at Fransesco er et hotshot hjemme i Italien.
Hans spillestil var utrolig tight, og han var derfor en fin nok spiller at have på min venstre side.

På venstre side af den syditalienske tøs, satte sig en norditaliensk udseende charmør med en moderigtig skjorte, hvor de øverste knapper stod uknappede, så ingen var i tvivl om at han var en rigtig player.
Han stod for en velspillende omgang smallball poker, og til min store fortrydelse flirtede han konstant med den syditalienske tøs.

Der var også to ældre italienske herrer ved bordet, og dem udså jeg hurtigt til at være de svageste led på et bord der generelt var velspillende, på trods af mange forskellige spillestile.
De to ældre italienere gik med i mange pots, og ofte efter at have limpet ind, hvorefter de gladeligt callede alle efterfølgende raises.

Ud over et par andre italienere ved bordet, var der også en ung lyshåret fyr i gul lacoste polo, som udover mig var eneste italienske undtagelse.
Jeg antog ham for at være britte på grund af hans engelske accent, men på dag 2 fandt jeg ud af at han var svensker og hed Carl.
Carl spillede også en solid omgang poker.

På trods af at jeg havde indtaget skrub-drinken White Russian (prøv det, den virker)
så kom jeg skævt ind i spillet.
Jeg fik blandet mig i for mange pots preflop, og fik spillet for weak postflop.
Jeg fik klattet lidt chips væk, og besluttede mig derfor for at stramme op.
Det gav lidt mere respekt ved bordet, men min stack forøgede sig ikke af den grund.
På et tidspunkt ser jeg ned i A spade J spade på blinds 50/100 efter en af de ældre herrer atter havde limpet.
Jeg raiser den op til 500 og han caller som forventeligt.
Floppet slår A hea   2 clu   Q dia
Den gamle checker og jeg better 1000 ud.  Den gamle tænker to sekunder bag sit fuldskæg inden han caller.
Ikke noget foruroligende i det, da jeg havde set ham calle ned med mellempar tidligere.
Turn siger 10 spade , den gamle checker og jeg spytter nu 2100 ud. Dem vælger han også at calle.
River slår J dia
Den gamle spytter nu 4500 ud.
Jeg går i boxen, mens jeg koger invendigt, da jeg føler mig overbevist om at han har fisket den hjem på enten turn eller river.
Hans spil giver for mig ellers ingen mening.
Jeg er lige ved at lave et irritationscall, men ender med at mucke min hånd faceop foran den gamle, mens jeg sender ham et ironisk "Nice suckout"
Mens jeg efterfølgende tæller mine chips, kigger jeg diskret over på ham igen.
Han sidder og ryster hovedet. Hvordan jeg skal tolke det ved jeg ikke helt, og jeg ved heller ikke om han ser at jeg kigger.
Jeg er nu nede omkring 16-17.000 chips. På ingen måde alarmerende på det blindlevel, men jeg rejser mig alligevel fra bordet for at køle lidt af, da jeg kan mærke at jeg risikerer at tilte.

Resten af dagen er en kamp for at være med. Jeg får taget lidt binds og kommer ind i et par små pots uden at der sker det vilde.
Jeg sidder hele tiden og kæmper med en stack på 14-16000
Det var generelt en underlig dag hvor jeg aldrig helt fandt mig til rette ved bordet, hverken spillemæssigt eller socialt.
Snakken går lystig ved bordet, men det er på italiensk hele tiden.
På et tidspunkt er jeg all in med AK, da min stack er ved at blive presset,
hvorefter en anden mand efter noget betænkningstid folder. Hånden bliver debatert ivrigt på italiensk, og i princippet kan det være de sidder og kalder mig et æsel uden at jeg ved det.

Da de også better ud på italiensk lærer jeg dog efterhånden at genkende de italienske tal,
så jeg ikke behøver at spørge dealeren hvor meget der er bettet.
Jeg finder også hurtigt ud af at når de råber COLORE eller SCALA,
så betyder det henholdvis Flush og Straight, og når en af spillerne råber Grande Bull efter mig,
er det desværre ikke fordi de synes jeg er en stor tyr, men fordi jeg ikke har fået lagt min Big Blind.

                                     Dealerne, der generelt var rigtig dygtige, sidder klar ved bordene efter en af turneringens pauser

Kort før dag 1's afslutning ser jeg at ThomasTXP rejser sig, og det er desværre slut for ham.
Efter knap 6 timers spil og med med under et kvarter tilbage af dag 1 samler jeg pludselig QQ op.
Jeg har set den en enkelt gang tidligere på dagen, dog uden at få den helt store betaling.
Den norditalienske charmør raiser UTG og jeg skubber mine 11-12 bb til midten.
To pladser til venstre for mig sidder en forholdvis nyankommen italiener, som jeg bedst af alt kan beskrive som Italiens svar på Sidney Lee.
Han er ikke særlig høj eller særlig gammel, og hans hoved ser ikke stort ud bag de gigantiske høretelefoner han sidder med.
Hans ur er blingbling, hans øreringe er blingbling og han er iført tætsiddende tøj og så selvfølgelig en smart lille skuldertaske, som tilsyneladende er høj mode hos italienske mænd.

Italiens Sidney Lee har siddet ved mit bord i et par timer og vist noget tvivlsom spil, samtidig med at han har drukket småfad øl mens hans stack på uretfærdig vis er vokset og vokset.
Han snapcaller mit all in, og selvom han ikke spiller imponerende, så forventer jeg alligevel at han sidder med en stærk hånd, når han med to andre spillere til at agere, er så hurtig til at calle mig.
UTG-charmøren folder sin hånd og der er showdown.
Han viser til min store forbavselse KQ op og han får heldigvis ingen hjælp på bordet.
Således ender jeg med at slutte dag 1 med en respektabel stack, taget i betragtning af at jeg har siddet og kæmpet for at holde mig oppe det meste af dagen.

På baggrund af en dag hvor jeg aldrig rigtig fik det til at køre, så er jeg lykkelig over kunne gå til dag 2 med en fornuftig stack,
og den dag vil jeg fortælle mere om i næste blog.

Skriv en kommentar
Sir Hardtrance, fre, 07/10/2011 - 06:49

Kanon indlæg.

MrNielsen, ons, 12/10/2011 - 23:00

Klasse blog. I like your stil, Sir!