Besøg fra middelhavet

I slutningen af maj var jeg så heldig at blive beæret med et besøg af Honeymonster aka ThomasTXP, der var på presommer besøg i sin hjemby og havde brug for en base i Aarhus med en seng og en IP med skrub i.
Der blev naturligs grindet noget online poker, og da pengene sidst i maj ikke er store hos en lowroller som mig, så blev jeg også staket til lidt tours af Honeymonsteret.
Jeg kvitterede for tilliden ved at vinde lige nøjagtigt ingenting.

Under besøget fik Honeymonsteret meget hurtigt lært mig to gode sætninger:

Dagen startede typisk med spørgsmålet:   "Henter du ikke lige morgenmad?"

Og nej, det gjorde jeg meget sjældent Big smile

Når onlinegrindingen så var i gang, så genlød min lejlighed ofte af det altid aktuelle pokerspørgsmål:     
"HVORDAN KAN HAN KALDE DER?"

Det blev dog også spillet andet end onlinepoker.
Da vi nåede ind i Juni var kontoen naturligvis loadet med løn igen,
og så var der ellers inviteret til 1/2 kroners homegame i Casa Andrewdk en søndag middag.
En håndfuld lokale hustlers var inviteret, og da Papfar aka UgotJosed i en af de første hænder fik sine esser knækket af 45 suited, så var spillet ligesom kommet i gang med manér.
På trods af at vi fik spillet omkring 12 timer og flere potter røg op i 4-500 gange bb,
så endte spillets største taber med et beskedent minus på cirka 400 kroner - og det var såmænd mig.


                           En større pot bliver spillet til 1/2 kr. homegame

På Honeymonsterets næstsidste aften i byen, var der ingen planer om poker.
Derimod havde han inviteret et større sjak af venner og bekendte på pub for at drikke øl.
Vi var tre stykker der varmede op på Sharks Diner i Aarhus centrum, hvor vi naturligvis skulle indtage deres største burger kaldet "Las Vegas All in"
Et sikkert valg for en pokerspiller - og så var der noget at stå imod med til øllene.

Vi havde ikke drukket mange øl, inden vi pludselig indfandt os på et af byens mere suspekte værtshuse i Jægergårdgade.
I forsamlingen var der flere pokerspillere; Papfar, Kongen, Lille Bi og Klumpen
Og pludselig fandt en eller anden en lille bakke med fedtede kort og chips frem fra disken i baren,
og så havde vi gang i nogle Pub Sit and go's


           Las Vegas All in - en dejlig burger med 400 gram oksekød

Den første SNG røg jeg ud af med A2 mod QK, den næste med AQ mod AJ og så i den tredje troede jeg at det skulle være.
Vi sad tre mand tilbage og der var penge til to.
Mig og Kongen sad med to store stacks, mens sidste spiller desperat foldede sig ned i det
helt pinlige niveau.
Kongen raisede en del, og da jeg så på et tidspunkt kigger ned i 88 straffer jeg ham med et all in.
Han snapcaller med 66 og jeg ligner nu en sikker vinder af denne SNG.
Turn siger dog BANG og kommer med en 6er.
Jeg røg ud med et brag og fedtspilleren med en stack på under 4xbb gned sig i hænderne.
Herefter indså jeg at jeg skulle holde mig til øllene resten af aftenen.


                         Sit and Go's på et tilrøget værtshus i Aarhus

Nogle dage senere var Honeymonsteret tilbage på Malta, og der ser jeg frem til at skulle besøge ham i 10 dage til september.
Jeg ser allerede nu frem til at kunne vågne om morgenen i hans lejlighed på Malta efter en lang nat på casino og spørge:
"Henter du ikke lige morgenmad?" 

Skriv en kommentar
Sir Hardtrance, man, 08/08/2011 - 18:24

Den burger ser go ud. Ser man lige en chick på nederste billede i det game der? :P

Go fortælling

Ender, man, 08/08/2011 - 20:39

Damn, det lyder til at Thomas har overført sit uskrub til dig som tak for lån af seng. Wink

Underholdende blog.

Istappen, man, 08/08/2011 - 20:20

Hahaha! Klasseblog. Det er altid godt at blive mindet om hvor man kommer fra og blive sat på plads af sine gamle venner, når man sådan er draget udenlands og kommer hjem i bedste Jean de France stil, og selv tror man er en verdensmand.

Nej, Andrewdk hentede aldrig morgenmaden. Jeg bebrejder ham som sådan ikke. Dog var der tale om et exceptionelt godt tilbud, hvor jeg selvfølgelig ville betale, hvis blot han hentede. Det var der dog ikke noget af... Han ville tilsyneladende hellere sulte. Smile

Jeg nød til fulde mit ophold hos Andrew, og jeg glæder mig meget til at få lov at gøre gengæld når han stiller hernede på The Rock om en måneds tid. Specielt én oplevelse vil jeg gerne gengælde og den historie skal I selvfølgelig ikke snydes for, så den kommer her; selvom jeg sov fantastisk på Andrewdks sofa, var den dog ikke verdens største - specielt ikke for et 196 cm og 130 kg honeymonster. Derfor var der heller ikke plads til Miss Honeymonster, som måtte sove andetsteds i byen hos nogle veninder. Som det jo går når kærester splittes ad, opstod der savn, og jeg ville gerne tilbringe en nat med min bedre halvdel inden hun tog hjem til Malta en uges tid før jeg selv gjorde.

Fint skulle det være, så jeg tog på Hotel Royal og bookede et dobbeltværelse til den nette sum af 1900 kr for en nat. Avs! Efter en god aften med lidt vin i forholdsvis luxuriøse omgivelser med kæresten, og natten blev til morgen, var det tid til at teste den helt store morgenbuffet under mottoet: "This is where I win my money back".

Ovenpå en vidunderlig nattesøvn åd jeg en stor morgenmad den morgen og drak et par store glas juice samt et par kopper sort kaffe og checkede ud af hotellet lige omkring kl 12.00. Jeg tøffede herefter igennem Århus midtby til Andrews lejlighed, som ligger blot et stenkast fra Botanisk Have. Her låste jeg mig ind, og konstaterede at jeg var alene hjemme. Andrew var taget på arbejde og tjene til føden, hvilket naturligvis var værdsat. Måske ville der så være morgenmad i huset de kommende dage.

Jeg tjekkede lidt emails på min computer, og skimmede sikkert også lige dette forum for nylig aktivitet, da jeg kunne mærke en langsom, men insisterende rumlen i maven. Den flaske vin vi havde drukket på hotelværelset om natten, og den store morgenmad var begyndt at gøre opmærksom på sig selv, og de to kopper sort kaffe havde nok hjulpet processen godt på vej - det var på tide at honeymonsteret skulle ud og brumme på porcelænstronen.

Bedst som jeg kom ud på det lille, men charmerende toilet, og havde fået knappet bukserne op ramte realiteternes verden mig. Andrew havde også været ude og brumme den morgen - og han havde brugt det sidste toiletpapir. Nej, der var ikke mere papir i hytten, ingen servietter, ingen køkkenrulle... nada! Et hårdt presset honeymonster måtte derfor skynde sig at klemme balderne sammen, og halvvejs spæne ned ad Vesterbrogade for at komme i SuperBest og købe toiletpapir. Jeg nåede lige nøjagtigt hjem igen og sætte mig på tronen, før al helvede brød løs under mig.

Jeg kan ikke garantere, at jeg har toiletpapir i huset, når Andrewdk kommer på besøg, og vi har haft en lang nat på Steam med alt der hører til. I hvert fald ikke hvis han spørger... 8)

Sonne10S, tir, 09/08/2011 - 00:23

Forhelved det her er underholdende drenge!! fortsæt stilen Laughing out loud

Mazter81, tir, 09/08/2011 - 09:28

@Thomas

Det var da heldigt at du tjekkede inden

@Andrew

Super blog og klasse stil at forsøge at fange Honeymonstret med fingrene i kagedåsen ude på din tønde

Istappen, tir, 09/08/2011 - 09:32

@Mazter

Af skade bliver man klog, min ven! Skal vi ikke bare sige, at jeg har et godt read på Andrew?

bjorna1980, tir, 09/08/2011 - 10:09

Bloggen var jo vildt underholdende i sig selv, men Thomas' historie satte dog lige prikken over i'et hea hea

BECKSBEERDK, tor, 11/08/2011 - 17:44

I just knew it... "Henter du lige morgenmad" Big smile

Dovne skid.. går den så går den .. Beer

Super blog mester.

BECKS

Istappen, tor, 18/08/2011 - 13:03

Jeg er allerede ved at forberede besøget fra Andrewdk:

Ender, tor, 25/08/2011 - 00:27

LOL

Andrew kommer til at gå med ekstra toiletpair i lommen hele ugen ser det ud til.

We want pics......