Hej Texaspoker.dk! Mit navn er Adam Høyer Sarhan. Jeg skal fremover fungere som betekspert her på siden.
Jeg har bettet et par år efterhånden, og jeg har en god hitrate, når det drejer sig om singler. Jeg spiller helt sikkert mest på fodbold, da det er her, jeg har den klart største viden. Jeg følger med i samtlige store ligaer i Europa. Udover det kender jeg også til de mindre europæiske ligaer.
Det jeg selv føler, at jeg er bedst til, må dog siges, at være landsholdsfodbold, hvor jeg næsten altid finder valuebets hos bookmakerne.
Som en sidste ting kender jeg også en del til afrikansk fodbold, idet jeg følger en del med her. På klubplan kender jeg kun til den egyptiske liga, og den afrikanske udgave af Champions League, men på landsholdsplan må jeg igen siges at have et flot personligt overskud.
Når jeg finder gode bets i andre sportsgrene, vil jeg dog ikke tøve med at spille på dem. Især NBA og NFL er også områder, hvor der vil komme analyser, når sæsonerne er i gang.
Jeg vil som udgangspunkt finde 3-4 spil pr. uge, men dette kan dog blive ændret både til plus- og minussiden, idet nogen uger er fyldt med valuebets, og andre er fattige på samme.
Til alle kampe vil jeg lave en chancevurdering, og det er ud fra chancevurderingen, at jeg bestemmer mit indskud. Hvis jeg fx vurderer en kamp med chancevurderinger for 1-X-2 til 45%-30%-25%, og jeg finder odds 2.40 på hjemmeholdet, vil der således være en betvalue på 108 % (odds 2.40 x 45%), og mit indskud vil være 450 kr (grundet de 45 %). Den mulige gevinst bliver dermed 1080 kr.
Jeg har ikke arbejdet som ekspert længe, men der vil komme et regnskab op, hvor i kan se, hvordan det er gået i min tid som ekspert. Jeg glæder mig til en masse debat og positiv/negativ kritik i forhold til mine analyser og spil. Jeg vil altid tage kritikken til mig, samtidigt med, at jeg selvfølgelig vil forsvare mine valg af spil i en eller anden grad.
Med venlig hilsen
Adam Høyer Sarhan
Følg os på FacebookCopyright © Texaspoker.dk 2005-2012 - Online forum og guide til rakeback på nettet