Andrew ”Andy” Beal, 1952

Billede af Andy Beal

Amatøren Andy Beal udfordrede 3 håndfulde af verdens bedste pokerspillere. Missionen burde være håbløs, men Beal havde den destabiliserende baghånd. Kampen, der samlet kom til at vare 5 år, blev uforudsigelig.  

 

Ambitionen

Historien om rigmanden Andy Beal og hans enekamp mod verdens bedste pokerspillere giver et skævt sideblik på, hvad poker handler om - i hvert fald hvad spillet kan handle om: Ambitioner, spænding, nysgerrighed, gerrighed, hård kamp, såret selvfølelse, fornærmelser og meget, meget mere.

 

Andy Beal er en succesrig forretningsmand. Selfmade hele vejen til toppen. Som teenager reparerede han gamle fjernsyn, han havde købt billigt fra Frelsens Hær, og solgte dem. Et par år efter købte Beal sit første hus, udlejede det og tjente gode penge. Andy Beal købte flere og flere ejendomme. I 1988 oprettede han sin første bank i Dallas, Texas. Siden er det gået slag i slag, og Beals virksomheder er blevet flere og flere og større og større. Milliarderne ruller.

 

Den superintelligente Andrew Beal - der spillede blackjack i sin ungdom - har mange jern i ilden. I 1993 publicerede han en videnskabelig artikel om matematisk konjunkturanalyse. Han har tilbudt $ 100.000 til den, der kan bevise eller modbevise hans teori.

 

Andy Beal er i det hele taget en atypisk milliardær. Han giver sjældent interviews, kører rundt i sin gamle slidte pick-up, spiser på billige fastfoodrestauranter, når han er ude, giver ikke flotte drikkepenge, han hverken drikker eller jager piger. Han lever stille med sin kone og sine børn.

 

Men når det gælder, gælder det. Der er ingen smalle steder, når han har udset sig et skævt mål - uanset om det gælder rumfart (han forsøgte for nogle år siden at få sit eget rumfartsprogram op at stå), matematik eller poker.  

 

Bølgeskvulp

I starten af februar 2001 besøgte Andy Beal high-roller pokerrummet Bellagio i Las Vegas. Det var første gang Andy Beal sad i et sådant, og han havde aldrig læst bøger om pokerteori eller set instruktionsfilm. Han var inde for at hygge sig og slappe af efter en lang arbejdsdag langt væk hjemmefra.

 

Beal startede på $ 15/30 bordene, og da han syntes, at han havde regnet spillet ud - dvs. anden gang, han besøgte Bellagio - rykkede han videre. Da han kom til $ 80/160 bordet var modspillerne alle professionelle. De anså ham som "easy picking". Det var sådan set OK, det var ikke pengene, det handlede om. I stedet fandt Andy Beal noget vigtigere: Et eksistensprojekt. Han ville mestre pokerspillet fuldstændig. Der er kun én måde at gøre det på: Slå verdens bedste spillere.

 

Selv om han havde talent, manglede erfaringen. Men Andy Beal kunne sætte stakes så højt, at de professionelle fik benene revet væk under sig. Konsekvenserne skulle være enorme. De professionelle skulle svede angstens koldsved.

 

De professionelle pokerspillere lod sig, på deres side, ikke kyse. De mange penge, som Den Store Hvide Hval satsede, fristede. Sikkerhedsnettet hed samarbejde. Snart samlede et par håndfulde professionelle spillere - 16 for at være præcis - sig i The Corporation under legenden Doyle Brunsons ledelse. De havde alle for $ 500.000 aktier i pokerfirmaet.

 

De første kampe

De startede langsomt i 2001 med blinds på "kun" $ 10.000/20.000. Da Andy Beal rejste hjem til Texas, havde han vundet $ 100.000. Ganske uhørt for en nærmest uprøvet amatør, men tvivlen nagede alligevel hos Beal. Havde han bare været heldig? Andy Beal bestilte straks de 15 bedste pokerbøger, han kunne finde hos online boghandleren Amazon.

 

Efter en måneds studier vendte Andy Beal tilbage til Vegas. Vandt. Vendte hjem og kom tilbage. Tabte næsten det hele igen. Ydmyget svor han aldrig at spille poker igen.

 

Efter en lang pause vendte Andy Beal tilbage til Vegas igen. I mellemtiden var poker blevet kæmpestort, og pengene flød nu i et andet tempo. Modet havde fulgt pengestrømmene. Folk stod i kø for at spille mod Andy Beal. The Corporation fik tilført nyt blod, heriblandt navne som Gus Hansen og Phil Ivey.

 

Denne gang var Andy Beal bedre forberedt, og spillerne i The Corporation havde svært ved at trække ham rundt med næsen. Havde det ikke været for Jennifer Harmann, ville Andy Beal være kommet hjem som vinder. I løbet af 3 sessioner hev hun 9 millioner ud af ham. Samtidig kunne Beal Bank fremlægge et helt fantastisk årsregnskab, så Andys mod var ikke til at slå ud af kurs. Snart var han tilbage i Las Vegas igen.

 

Frem og tilbage  

Spillet mellem Andy Beal og The Corporation kørte det frem og tilbage de næste år med enorme sejre, enorme tab, pauser, beskyldninger fra Andy Beal om bagtalelse og manglende mod fra The Corporation´s side.

 

Den 13. maj 2004 vandt Andy Beal i alt $ 11.7 millioner fra Jennifer Harmann, Hamid Dastmalchi, Gus Hansen og David "Chip" Reese. Hermed blev Andy Beal den der har vundet mest på én dag - gevinsten ved Peter Eastgates kanonsejr i WSOP 2008 var "kun" på $ 9 millioner. Beløbene blev vildere og vildere.

 

Hver gang havde Andy Beal spillet i flere timer mod skiftende spillere fra The Corporation. Firmaet indsatte spillere efter eget valg, når det passede dem. Umulige odds vil de fleste sige, men det lod ikke til at genere Beal synderligt. I hvert fald i starten. Situationen blev dog emne for en halvhidsig, offentlig brevveksling i maj 2004 mellem Beal og Doyle Brunson. De enedes om et kompromis, hvor The Corporation kun måtte stille med et vist antal spillere.

 

Der skulle næsten gå 2 år, før parterne mødtes igen, nemlig februar 2006. Det skulle blive deres sidste møde. Den 5. var Andy Beal i underskud overfor The Corporation, en uge senere rippede han dem i løbet af nogle dage for næsten $ 17 millioner. Desperate pudsede firmaet Phil Ivey på milliardæren fra Texas.  Beal tabte nogenlunde samme beløb til "The Tiger Woods of Poker", som Ivey bliver kaldt, som han havde vundet en uge tidligere. Regnskabet var nu knap $ 7 millioner i The Corporation´s favør.

 

Exit Beal

Det var næppe pengene, der betød, at spillet mod Phil Ivey blev Andy Beals endelige exit. I løbet af de forgangne 5 år havde så mange dollars flydt, at $ 7 millioner i underskud næppe betød meget. Et gæt er, at Andy Beal indså, at tab og sejre ville bølge endeløst frem og tilbage. Drømmen om at mestre spillet til perfektion var gledet ud i mudder, frustrationer og gentagelser. Og sådan var der ingen grund til at blive ved.

 

Stadig fortjener Andy Beals indsats den allerstørste respekt: Han havde ene mand spillet næsten lige op mod et superhold af verdens bedste pokerspillere under forhold som bestemt ikke pegede til hans fordel. Ikke blot én gang men over en periode på 5 år.